Visar inlägg med etikett Jakobs betraktelser. Visa alla inlägg
Visar inlägg med etikett Jakobs betraktelser. Visa alla inlägg

17 december 2006

Jakobs betraktelser part 2


Ja jeg har jo stadig ikke fået mine pandekager endnu, men i aften skal vi have mini juleaften og christmas pudding så måske er det et lille plaster på såret. Vi har besluttet os for at give gaver i aften så vi ikke skal slæbe vores gaver med til vore respektive lande.

Vi har ikke købt noget juletræ da vi jo ikke har noget julepynt, men vi kan måske gå ned i skoven og stjæle noget grantræ som vi kan brænde. så det lugter lidt af jul.

På torsdag tager vi begge hjem til vores familier for at holde jul og nytår. Det bliver dejligt at se dem igen, men lidt hårdt at skulle undvære hinanden så længe.

Igår blev vores practice manager i London "redundant". Det er engelsk for "vi har ikke brug for dig længere, men vi kan ikke fyre dig for det er ulovligt, så vi kalder det noget andet...". Hun blev i princippet tilbudt en lavere stilling som min chef selvfølgelig vidste hun ikke ville tage. Man må ikke fyre folk med mindre de har fået mange advarsler både skriftlig og mundtligt, men man må godt nedlægge stillingen. Han skal så nu ansætte en receptionist istedet og hun er allerede kørt i stilling.

Jeg har virkelig ondt af Jocelyn som er en utrolig sød ældre dame, og jeg har altid haft et godt forhold til hende, selvom hun indimellem har glemt at sørge for at min løn blev betalt til tiden. De fleste af mine patienter har også et godt forhold til hende og de bliver meget skuffede.

Min chef lærer mig egentlig meget om det at køre en tandlæge praksis, både fagligt og organisatorisk, hvilket jeg sætter pris på. Men jeg tror og håber aldrig jeg får hans kyniske forhold til andre mennesker. Han har stort set fyret flere mennesker det sidste år end jeg har spist ærter....

Det var vist alt hvad jeg havde på hjerte denne gang. Glædelig jul.

9 december 2006

Jakobs betraktelser

Så har jeg fået lov til at komme med min betragtelse.. Kunne se at Lisa igår skrev at hun ville lave pandekager med is til mig idag. Hvilket jo gjorde mig utrolig begejstret. Men men men... Nu viser det sig at hun har ombestemt sig, så vi ikke skal have pandekager, for hun gider ikke lave det alligevel. Jeg mener jo at når hun nu har skrevet det til hele verden, så må hun også holde fast i det. Men sådan er det tilsyneladende ikke. Skuffende...

Nå men vi skal ihvertfald have sværdfisk med kammuslinger og hvidvins sauce så forhåbentlig har vi ikke brug for mere efter det.